Carnegie Indsigt - 23. marts

Udbruddet af coronavirussen har betydet en markant opbremsning i global økonomi. Det gør sig i særdeleshed gældende i Europa i øjeblikket, hvor de fleste økonomier er mere eller mindre lukket ned, og folk er blevet instrueret i at holde sig for sig selv. USA er efterhånden fulgt efter, og vi har i de seneste dage set flere stater som lukker ned. Det betyder forventeligt højere arbejdsløshed og negativ vækst – formentlig hurtigere og i højere grad end, vi har oplevet tidligere. Derfor forsøger centralbanker og politikere at stille redningspakker til rådighed for at undgå et kollaps i vækst.

Pengepolitiske tiltag: Centralbankerne har verden over været hurtige til at lempe pengepolitikken for at stille likviditet til rådighed for at undgå, at de finansielle markeder fryser til. I ECB har det betydet billigere penge til rådighed for bankerne og en markant udvidelse af QE programmet. Torsdag annoncerede ECB, at de i 2020, udover deres i forvejen store opkøb, vil købe for yderligere EUR 750 mia. i obligationsmarkedet. Det er også nødvendigt, for vi har over de seneste uge set udvidelse i spreads, ligesom likviditeten er blevet markant forværret i obligationsmarkederne. Fed har i marts, indtil videre, sat renten ned med 1,5%-point, stillet dollarfaciliteter og likviditet til rådighed samt udvidet deres QE program med USD 700 mia. Fed indikerer samtidig, at det beløb godt kunne blive større og noget tyder på, at det meget hurtigt kan blive tilfældet. Alene i sidste uge, købte de stats- og realkredit obligationer for USD 340 mia. Andre centralbanker lemper i samme grad for at sikre likviditet og stimulans. Det betyder globalt set, at pengepolitikken er meget lempelig. Det er dog sandsynligt, at centralbankerne kan blive nød til snart at udvide rammerne for, hvad de kan købe under programmerne, til fx at inkludere virksomhedsobligationer. For markederne bliver det afgørende om, tiltagene er nok til at sikre, at der fortsat vil være nok likviditet til rådighed for, at det finansielle system kan fungere. Centralbankerne har ageret hurtigt og med stor kraft, men vil kun have begrænset mulighed for at stoppe op for den opbremsning økonomierne oplever. Politiske indgreb skal til for at holde hånden under arbejdstagere og virksomheder, som bliver ramt af krisen. På den anden side af krisen, vil centralbankernes tiltag være fordrende for, at bedringen vil gå så hurtigt som muligt.

Finanspolitiske tiltag: I Danmark har vi oplevet, at politikkerne hurtigt har ageret for at sikre, at der vil være et sikkerhedsnet for lønmodtagere og virksomheder under opbremsningen i økonomien. Man har stort set åbnet statskassen i form af direkte overførsler til de berørte, i modsætning til at stille lån til rådighed, som vil udgøre en byrde senere. Den slags ekstraordinære tiltag er formentlig også nødvendige andre steder for at undgå et total stop i økonomierne. Vi har over de seneste par dage hørt den slags toner fra politikkerne, dog uden at det helt har materialiseret sig endnu. Tyske politikere har indikeret, at de er villige til at gøre ’whatever it takes’, og EU har besluttet at suspendere budget- og gældsbegrænsninger. Krisens natur gør dog, at virksomheder og lønmodtagere har behov for pengene nu, og derfor kræver det, at politikerne agerer hurtigt efter dansk forbillede. Derfor var det også bekymrende, at det amerikanske senat søndag ikke kunne blive enige om formen på den hjælpepakke, man i øjeblikket forsøger at strikke sammen. Det betyder også at markederne reagerer markant mandag morgen. I modsætning til Danmark, hvor politikerne ikke spekulerer for meget i partipolitik, har amerikanerne desværre tidligere vist, at de kan have svært ved at afvige den partipolitiske linje i krisetider. Da det stod værst til under finanskrisen, formåede de amerikanske politikere i første omgang ikke at vedtage redningspakken, TARP, hvorefter S&P500 kvitterede med markante fald. Der er altså noget, der tyder på, at de amerikanske politikere forsøger at presse citronen i forhold til, hvor meget de kan få igennem. Udfordringen med det er, at størrelsen på den pakke de skal komme med bliver større jo længere tid, der går. For en uge siden snakkede man om en amerikansk pakke i størrelsesordenen USD 1.000 mia. – det tal er nu steget til USD 2.000 mia. Fra starten i den seneste recession til aktiemarkederne bundede, blev der ca. 5 mio flere arbejdsløse i USA. Selvom aktiemarkedet efterhånden har priset en massiv nedgang i indtjeningen i virksomhederne og flere arbejdsløse ind, så kan vi forberede os på at se historisk dårlige jobtal fra USA i de kommende måneder.

Både penge- og finanspolitisk bliver der i øjeblikket taget historiske skridt, men det bliver en kamp imod tiden for at afgøre om, tiltagene er nok til at stabilisere de finansielle markeder. Derfor kigger vi specielt imod USA i de kommende dage for evt. tegn på fremskridt i forhandlingerne. I Europa vil koordinerede tiltag som fx obligationer udstedt af eurolandene tilsammen kunne udgøre en stabiliserende faktor.

 

Carnegie Indsigt er en markedsopdatering fra Carnegie Wealth Management, hvor du hver 14. dag kan læse om markedsudviklingen, og de faktorer som har betydning for investeringsstrategien.

Nyhed: Vores nordiske aktiestrategi er blevet lanceret i en børsnoteret investeringsforening, hvor det er muligt at investere i Carnegies unikke tilgang til nordiske aktier. Du kan læse mere på foreningens hjemmeside carnegie-invest.dk

© Copyright Carnegie Investment Bank AB 2020. All rights reserved.