Carnegie Triple A Award

Anders Jarmer, Aadne Ellingsberg, Frederik Halberg Christiansen, Johan Jakob Lothe og Thomas Pedersen afsluttede i sommeren 2018 HA (Almen) med flotte præstationer i fagene Finansiering, Eksternt regnskab og Virksomhedshandel. Det er en fornøjelse at belønne alle fem med Carnegies Triple A Award.

Det er sjette gang, Carnegie uddeler prisen. Med prisen følger et diplom, et kontantbeløb og tilbud om karriererådgivning af Carnegie.

Anerkendelse af høj faglighed og engagement

Jacob Bastholm, Head of Investment Banking, udtaler:

Carnegie Triple A Award er indstiftet, fordi vi i Carnegie ønsker at motivere til høj faglighed og engagement, og fordi vi ønsker at anerkende studerende, der opnår absolutte topresultater. Samtidig vil vi gerne skabe gode relationer til dygtige unge mennesker.

For at sikre den fortsatte udvikling af danske virksomheder og dansk konkurrenceevne er det vigtigt, at vi uddanner suverænt dygtige personer til investment banking. Hvis man ønsker en karriere inden for investment banking, er fagene Finansiering, Eksternt regnskab og Virksomhedshandel særligt relevante.  

I investment banking bidrager vi til samfundets udvikling ved at facilitere, at ressourcer bliver anvendt, hvor de gør mest nytte. Blandt andet kan en medarbejder i investment banking været involveret i at få tilført ressourcer til nye teknologier og til effektivisering af eksisterende industrier. Den teoretiske ballast er fundamentet i det arbejde, men for at den viden kan blive nyttig, så skal man selvfølgelig også være i stand til at sætte sig ind i den enkelte virksomhed, dens situation og det marked, den opererer i. Det er noget man kun opnår gennem praktisk erfaring”.

En bro mellem studie og erhvervsliv

Anders Jarmer (cand.merc FIR) fortæller, at Carnegie Triple A Award er en pris, som mange af de dygtigste studerende stræber efter at opnå:

Prisen er et tydeligt signal til de studerende om, at den viden, vi tilegner os gennem teoretiske studier, er nyttig og betydningsfuld for erhvervslivet. Den skaber større bevidsthed om, hvor stor betydning høj faglighed har for senere jobmuligheder. Jeg synes, det er fantastisk, at Carnegie allerede i studietiden viser interesse og belønner præstationer. Prisen er med til at bygge bro mellem studie og erhvervsliv.

Et kvalitetsstempel fra erhvervslivet

Ifølge Aadne Ellingsberg (cand.merc FIR) sender Carnegie et tydeligt signal til de studerende om, at hårdt arbejde er en god investering:

”Prisen betyder meget for de studerende på CBS, da den er et kvalitetsstempel fra erhvervslivet. Det, at Carnegie sætter fokus på gode resultater, er motiverende og gør én bevidst om, at hårdt arbejde er en god investering i ens fremtidige karriere”

Regnskabs- og finansieringsfagene er essentielle

Frederik Halberg Christiansen (cand.merc FIR) fremhæver vigtigheden af at have det teoretiske på plads, hvis man ønsker at arbejde med investment banking:

”Regnskabs- og finansieringsfagene, hvoraf fagene Finansiering, Eksternt regnskab og Virksomhedshandel er blandt de mest udfordrende, er essentielle i en lang række erhverv, herunder især investment banking. Carnegies pris er med til at sætte fokus på dette.”

Prisen er en flot opfordring til og anerkendelse af en flot indsats

Carnegie Triple A Award er ifølge Thomas Pedersen (cand.merc FIR) et fantastisk initiativ:

"Prisen er en flot opfordring til og anerkendelse af en flot indsats på studiet. Det er vigtigt, at erhvervslivet opfordrer til gode akademiske resultater, og en pris som Triple A Award er et tydeligt signal om, at de evner og faglige kundskaber, som tilegnes på skolebænken, er eftertragtede på arbejdsmarkedet. Dette gør studiet ekstra motiverende.”

© Copyright Carnegie Investment Bank AB 2019. All rights reserved.