Karriere

Carnegie er en førende nordisk investeringsbank med kontorer i syv lande. Vi er en attraktiv arbejdsplads, der byder på spændende udfordringer, udviklingsmuligheder og en stor grad af frihed og ansvar.

De dygtigste medarbejdere 
Vores mål er at være markedsledende i Danmark og det kræver de bedste medarbejdere i alle jobfunktioner. Medarbejdernes viden og kompetencer er vores kerneprodukt, og derfor bliver der stillet store krav til hver enkelt medarbejders professionalisme og engagement. Det betyder også, at du som medarbejder i Carnegie får nogle af branchens dygtigste sparringspartnere og dermed gode muligheder for at udvikle dig. Vi tror på at ved at trække på hinandens viden og erfaringer, kan vi i fællesskab skabe de bedste resultater. Passion, teamwork og tillid er derfor fundamentet i vores arbejdskultur.

Karriereudvikling
Vores organisationsstruktur er flad, og vejen fra ide til handling er kort. Jo større ansvar du tager, jo mere får du mulighed for at skabe resultater og realisere dine personlige mål. Det er medarbejdernes initiativ og engagement, der er afgørende for vores fortsatte succes.

Arbejdskultur
Hos Carnegie vil du blive en del af en ambitiøs arbejdsplads med målrettede og resultatorienterede kolleger. Vi mener, at det skal være sjovt at arbejde i Carnegie. Vi tilbyder et positivt arbejdsmiljø med en imødekommende omgangstone baseret på humor og gensidig respekt.  

Personaleforhold
I tillæg til et spændende og udfordrende job, tilbyder vi en lang række personalegoder bl.a. sundhedsforsikring, gruppelivsforsikring og en fantastisk kantineordning. Teamwork er vigtigt for os, og derfor arrangerer vi sociale og sportsprægede aktiviteter både i og på tværs af afdelinger.

Er du vores nye kollega?
Vi ansætter løbende nye medarbejdere, og vi annoncerer ledige stillinger her på vores hjemmeside, på jobsites og på vores Company Homepage på LinkedIn, hvor du også er velkommen til at følge os. Såfremt de opslåede stillinger ikke matcher dine ønsker og kvalifikationer, er du altid velkommen til at fremsende en uopfordret ansøgning til hr@carnegie.dk. Alle ansøgere vil få et hurtigt svar.

© Copyright Carnegie Investment Bank AB 2017. All rights reserved.