Historien om Carnegie

Carnegie blev i 1803 grundlagt som en handelsvirksomhed af David Carnegie og er idag et af ​​nordens ældste brands. Selskabet beskæftigede sig dengang med mange forskelligartede handelsaktiviteter. Skridtet til alene at tilbyde finansielle tjenesteydelser blev taget ved dannelsen af ​​investeringsbanken Bankirfirman Langenskiöld i 1932.

Carnegie i sin nuværende form blev dannet, da børsmægler-aktiviteterne i slutningen af 1960´erne blev væsentlig udvidet, dette ved ansættelse af en række succesfulde børsmæglere. Aktieanalyse aktiviteterne blev også gradvist udvidet og i 1980'erne udviklede Carnegie sig til en investeringsbank med fokus  analyse og rådgivning om nordiske aktieprodukter til lokale og globale institutionelle kunder.

I 1990'erne voksede Carnegie kraftigt og selskabets store viden om nordiske selskaber blev brugt til at udvide aktiviteterne inden for M&A, IPO og ECM rådgivning. Endvidere ydede Carnegie med stor succes investeringsrådgivning til en kreds af velhavende privatpersoner. Dette dannede grundlaget for etableringen af Private Banking som et selvstændigt forretningsområde i 2004. Med købet af HQ Bank og HQ Fonder i 2010 indtog Carnegie en ledende rolle inden for private banking og aktiv fondsforvaltning i Sverige.

Carnegie har altid været præget af en entreprenørånd og har været pioner inden for flere områder. Carnegie stod i spidsen for forandringerne på børsmæglerområdet i Sverige i 1960-70'erne. I 1980-90'erne, var Carnegie hurtig til at se potentialet i at sælge nordiske aktier til udenlandske institutioner og var den første nordiske aktør, der etablerede salgskontorer i både London og New York. Succesen kan i høj grad tilskrives medarbejdernes engagement, en imponerende track record, høj grad af kundefokus, selskabets dybdegående kendskab til de nordiske markeder og et stærkt globalt distributionsnet.


© Copyright Carnegie Investment Bank AB 2017. All rights reserved.