Velkommen til Carnegie

På de følgende sider kan du læse mere om, hvad Carnegie kan tilbyde dig som kunde, samarbejdspartner eller medarbejder. Har du spørgsmål, som vi ikke besvarer her på hjemmesiden, er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os direkte.

Carnegie er en førende nordisk investeringsbank. I Danmark har vi aktiviteter inden for områderne Securities (analyse og handel med aktier, primært nordiske), Investment Banking (virksomhedstransaktioner) og Wealth Management. Vi er samarbejdspartner for en lang række danske og udenlandske institutionelle investorer, virksomheder og private.  

Vores forretningsfilosofi er enkel. Vi leverer rådgivning, der er kendetegnet ved professionalisme, transparens og integritet. Vi vil være kundens foretrukne samarbejdspartner, og det er vores vigtigste målsætning at hjælpe vores kunder til at gøre en god forretning på både kort og lang sigt.  

Vores medarbejderes kompetencer er Carnegies vigtigste produkt. For at kunne tiltrække og fastholde de bedste medarbejdere, er det vigtigt, at vi hele tiden lever op til kravene til en moderne og attraktiv arbejdsplads. Carnegie tilbyder ansvar, udfordringer og udviklingsmuligheder for den enkelte. Vores positive arbejdskultur er karakteriseret ved en høj grad af teamwork, engagement og kundefokus.

Dialog er et vigtigt redskab i vores bestræbelser på altid at leve op til kundens forventninger. Vi hører derfor meget gerne fra dig, hvis du har synspunkter, konstruktiv kritik eller ros.

Carnegie Investment Bank er en del af Carnegie gruppen. Gruppens hovedkontor er placeret i Stockholm. Herudover er Carnegie gruppen repræsenteret i seks lande: Danmark, Norge, Finland, Luxembourg, England og USA. Du kan læse mere om Carnegie gruppen her

Velkommen til Carnegie.

Jacob Bastholm
Landedirektør

© Copyright Carnegie Investment Bank AB 2017. All rights reserved.