Karriere

Carnegie i Danmark er en del af nordens førende investeringsbank med kontorer i 8 lande. Vi er en attraktiv arbejdsplads, der byder på spændende udfordringer, udviklingsmuligheder og en stor grad af frihed og ansvar til alle medarbejdere.

De dygtigste medarbejdere
Vores mål er at være markedsledende i Danmark, og det kræver de bedste medarbejdere i alle jobfunktioner. Medarbejderne, deres viden og kompetencer er vores kerneprodukt, og derfor bliver der stillet store krav til hver enkelt medarbejders professionalisme og engagement. Det betyder også, at du som medarbejder i Carnegie får nogle af branchens dygtigste kolleger og sparringspartnere og dermed gode muligheder for at udvikle dig. Vi tror på at ved at trække på hinandens viden og erfaringer, kan vi i fællesskab skabe de bedste resultater. Passion, teamwork og tillid er derfor fundamentet i vores arbejdskultur.

Karriereudvikling
Vores organisationsstruktur er flad, og vejen fra ide til handling er kort. Jo større ansvar du tager, jo mere får du mulighed for at skabe resultater og realisere dine personlige mål. Vores indstilling er, at medarbejdernes initiativ og engagement er afgørende for vores fortsatte vækst.

Arbejdskultur
Hos Carnegie vil du blive en del af en ambitiøs arbejdsplads med målrettede og resultatorienterede kolleger. Samtidig mener vi, at det skal være sjovt at arbejde i Carnegie. Vi tilbyder et positivt arbejdsmiljø med en imødekommende og uformel omgangstone baseret på gensidig respekt.  

Personaleforhold
I tillæg til et spændende og udfordrende job, tilbyder vi en lang række personalegoder bl.a. sundhedsforsikring, gruppelivsforsikring og en fantastisk kantineordning. Teamwork er vigtigt for os, og derfor arrangerer vi sociale og sportsprægede aktiviteter både i og på tværs af afdelinger.

Er du vores nye kollega?
Vi ansætter løbende nye medarbejdere, og vi annoncerer ledige stillinger her på vores hjemmeside, jobsites og i øvrige medier. Såfremt de opslåede stillinger ikke matcher dine ønsker og kvalifikationer, er du altid velkommen til at fremsende en uopfordret ansøgning til hr@carnegie.dk. Alle ansøgere vil få et hurtigt svar.



Dorte Nielsen
HR-chef



E-mail: dorte.nielsen@carnegie.dk
Tel: +45 32 88 02 00

 

© Copyright Carnegie 2009.